Kviksølvfri Tandlæge
Tandlæge Bent Christiansen
klinik for tandsundhed

For og imod

 kviksølv eller plast
 

i tænderne

            Plast

- binder til tanden
- er stærkt
- giver sjældent allergi og forgiftning
- er mere tandbevarende
- er tandfarvet
- er dyrere
 

Binding:
Tand-plast har en meget stærk binding til tanden. Dette betyder, at plasten bedre kan lime tanden sammen og holde sammen på tynde emaljeflader.

Gamle amalgamfyldninger udvider sig ofte så meget, at de resterende tandflader udvikler brudlinier, som kan føre til at tandsiderne brækker af eller der opstår revner dybt ned i resttanden. Resultatet kan give smerter ved sammenbid på tanden.
I sjældne tilfælde resulterer sådanne revner i at tandens "nerve" inficeres af bakterier via revnerne. Resultatet kan blive at tanden har behov for en rodbehandling eller at den er så kompromitteret at den må trækkes ud.

I ovenstående tilfælde med alvorlige spændings-brudlinier kan udskiftning af kviksølv-amalgam til plast være en forebyggende foranstaltning mod yderligere skade på tanden.
Plastmaterialet binder sig nemlig til de indre sider af den udborede tand og holder dermed tandsiderne sammen, således at risikoen for afbrækning af tanddele og smertereaktion fra de gamle brudlinier fra amalgamfyldningen nedsættes.

Holdbarhed:
Plast bør holde mindst 8 - 10år - og holder efter vore erfaringer i langt flere år, under forudsætning af at fyldningen er lavet rigtigt og patienten har en god mundhygiejne.
Er uheldet ude kan en skade på en plastfyldning ofte repareres lige der hvor skaden er sket, uden totaludboring/omlavning af hele fyldningen.

Plast kan klare tyggetrykket:
Plast har i mange år været kritiseret for ikke at være stærk nok til den større belastning i kindtandsfyldninger. Der er imidlertid i de senere år blevet gjort store fremskridt materialemæssigt og ikke mindst i tandlægers tekniske håndtering af plastmaterialerne ved fremstilling af fyldningerne. Det bliver således en mere og mere udbredt opfattelse blandt tandlæger, at plast i kindtænder er et udmærket fyldningsmateriale, såfremt fyldningsarbejdet udføres omhyggeligt.

Allergi/giftvirkning:
Plast til tandfyldninger er blevet kritiseret for at fremkalde allergi. Dette kan ikke konstateres hos de millioner af mennesker som har fået lavet plastfyldninger. Derimod ses der allergireaktioner hos klinikpersonale på tandklinikker hvor man ikke er tilstrækkelig påpasselig med at undgå at berøre plastmaterialerne i deres flydende form, inden det er bragt til at størkne som tandfyldningsmateriale i den udborede tand.

Plast har én ulempe:
Det er væsentligt dyrere som fyldningsmateriale.
Dette skyldes tre ting:

  1. Det tager væsentligt længere tid at fremstille en plast-tandfyldning efter de korrekte anvisninger fra producenten.
  2. Materialet er dyrere i indkøb
  3. Det offentlige tilskudssystem -(Sygesik-ringstilskuddet) dækker ikke anvendelsen af plast som fyldningsmateriale i kindtænderne. Dette begrundes med en dårligere slidstyrke for plasfyldninger! - men denne begrundelse er ikke mere aktuel og burde korrigeres med den konsekvens at der gives tilskud til plastfyldninger i kindtænderne.


Plast sparer tandmasse:
Ved udboring til plast behøver tandlægen kun at fjerne nøjagtigt det ødelagte stykke dårlig tand, idet plasten på grund af sin binding til tanden ikke falder ud.

Laves der i steden for en amalgamfyldning er det oftest nødvendigt at bore sund tandben væk for at få fyldningsmaterialet/amalgamblandingen  til at blive siddende fast i den resterende tandkrone.
 

Tandfarvet plast er kosmetisk  kønnere at kigge på end amalgam  

 

  

 Anbefaling
Af ovennævnte grunde anbefaler vi således plast frem for sølvamalgam som fyldningsmateriale på denne klinik.
 

 

 


Fra 15.juli 2003 blev det forbudt, at brug sølvamalgam i mælketænder

 

 


De "officielle myndigheders" vurdering:


Forbud mod sølvamalgam i mælketænder:
Fra 15.juli 2003 blev det forbudt, at bruge sølvamalgam i mælketænder.

(Kommentar fra kritikere af brugen af amalgam:
Forbudet er begrundet i at mælketænderne jo som bekendt tabes/havner i miljøet og derfor udgør en forureningsrisiko i tilfælde af at der er indsat amalgamfyldninger i disse tænder.
Først når sådanne tænder havner i det ydre miljø - f.eks i dagrenovationen - bliver det åbenbart farligt)

             -----------------------------------



I Danmark oplyser myndighederne at "sølvfyldnin-ger"/amalgamfyldninger/"kviksølvfyldninger" ikke  udgør en sundhedsrisiko.

Kritik af det "Det Danske Sundhedsvæsens" risikovurdering af den fortsatte anvendelse af tungmetalholdigt tandfyldningsmateriale:

Adskillige internationale forskningsresultater påpeger skader på mennesker som har tænderne reparerede med amalgamfyldninger -
 

Forside                      Bio

 Webdesign: Varberg.dk